RUSTBESKYTTELSE


Det nordiske klima og saltning af vore vinterveje er serdeles korrosive mod din bil.

Bilen er fra fabrikantens side kun minimalt beskyttet, og det er en særdeles god idé at få bilen rustbeskyttet yderligere. Det forlænger bilens levetid, minimerer reparationer, samt giver god merværdi ved et senere salg.

På billederne nedenfor, kan du følge med i hvordan en rystbeskyttelse foregår, og se den vigtige adskildelse af inderskærme.

Diverse behandlinger med billeder:

 

Det nordiske klima og saltningen af vore vinterveje er særdeles korrosive mod din bil. Bilen er fra fabrikantens side kun minimalt beskyttet, og det er en særdeles god idé at få bilen rustbeskyttet yderligere. Det forlænger bilens levetid, minimerer reparationer – og giver god merværdi ved et senere salg.

 

Det er aldrig for tidligt og sjældent for sent.

Klik her og se filmen om hvordan rystbeskyttelsen foregår, samt hvorfor det er en god idé at rustbeskytte din bil snarest.

 

Skrøner

(nedenstående er taget fra Antirustringen)

Skrøne 1: "Nye biler ruster ikke"

Det er en udbredt opfattelse, at kvaliteten i nye biler er så høj, at rustbeskyttelse ikke længere er nødvendig.

En stor nordisk undersøgelse viser det stik modsatte.

Reklametrommernes buldren om galvanisering m.v. overdøver totalt den kendsgerning, at bilfabrikkerne i dag bruger langt mindre rustbeskyttelse end nødvendigt. Hele den danske motorpresse anbefaler kraftigt danske bilejere at rustbeskytte deres biler.

Biler fremstilles af stålplader som er galvaniseret inden karosseriet bearbejdes. Galvaniseringen brændes væk ved svejsning og forringes hvor pladerne ombukkes. Der er over 1.000 punktsvejsninger på en bil og 60 meter samlinger.

Flertallet af bilmodellerne er galvaniseret med en lagtykkelse på kun 2-5 mikrometer. Til sammenligning er autolakken på din bil cirka 90 mikrometer.

Galvanisering med et tyndt lag zink (2-5 mikrometer) bliver nedbrudt i løbet af få år.

Olie og voks uden galvanisering er bedre til rustbeskyttelse end galvanisering alene (dokumenteret i KI-rapporten 1997) Olie og voks bevarer sin smidighed og indtrængningsevne.

Galvanisering alene er simpelthen ikke nok. Rusten sover aldrig i det danske klima, hvor vintertemperaturer på +/- 3 grader danner meget kondensvand i bilens hulrum med rustdannelse og gennemtæring til følge.

 

Skrøne 2: "Biler ruster kun om vinteren"

Salt er naturligvis en alvorlig fjende for vores biler. Men på grund af vort fugtige klima i forårs- og efterårsmånederne opstår de fleste rustskader i hulrummene på grund af kondensvand. En normal vinter med frostvejr og tør luft skader faktisk bilen mindre. Populært sagt: rust angriber din bil i 9 af årets 12 måneder.

 

Skrøne 3: "En rustbehandling er mest effektiv umiddelbart inden vinteren sætter ind"

Denne opfattelse er en udbredt misforståelse. Effektiv rustbeskyttelse foretages hele året. ANTI-RUST RINGEN råder over supermoderne tørrefaciliteter, men den optimale rustbeskyttelse opnåes faktisk i de varme måneder. Solen og varmen får rustbeskyttelsen til at krybe (penetrere) ind i sammensvejsninger, kantombukninger m.m., som er de steder, hvor rustangrebet normalt starter. Således er det om foråret, at du får den optimale rustbeskyttelse af din bil. Kontakt derfor din lokale ANTI-RUST RING-station.

Åbningstider

Mandag 08.00 - 16.00
Tirsdag 08.00 - 16.00
Onsdag 08.00 - 16.00
Torsdag 08.00 - 16.00
Fredag 08.00 - 14.00
Lørdag Lukket
Søndag Lukket

Skriv til os